Om mig
Mit navn er Soffiah, og jeg er bosiddende i Silkeborg, hvor jeg tilbyder Hypnoseterapi, Krops- og psykoterapi samt Soul Key Terapi.
Jeg er registreret psykoterapeut, certificeret hypnoseterapeut, samt certificeret Soul Key Terapeut og mit arbejde tager udgangspunkt i en dyb respekt for det hele menneske – krop, sind og følelser.
Min personlige og faglige vej
Jeg kender på egen krop rejsen fra et liv præget af stress, angst, manglende energi og livslyst til et liv med mere overskud, glæde og indre ro.
Den erfaring har givet mig en dyb forståelse for, hvor sårbart det kan være at række ud efter hjælp – og hvor afgørende det er at blive mødt med tryghed, nærvær og respekt.
På min egen rejse har jeg erfaret, hvor vigtigt det er at møde en terapeut, man kan have tillid til. En, der både kan være til stede i den dybeste frygt, og samtidig formår at holde blikket på den dybeste længsel og det potentiale, der stadig lever.
Min tilgang som terapeut
Fordi jeg selv har gået vejen og fundet større mening i mit liv, brænder jeg for at støtte dig som klient i at finde din egen vej og din dybeste længsel. I terapien møder jeg dig dér, hvor du er – uden at presse, fixe eller forcere noget.
Jeg ser mig selv som den, der holder faklen og lyser på din vej, mens du bevæger dig frem i dit eget tempo. Sammen arbejder vi med at bevare håbet, skabe tryghed og styrke forbindelsen til dit indre lys, så du gradvist kan stå mere solidt i dig selv.
"Det største privilegium i livet er at blive den, du dybest set er"
Carl Jung
Derfor vælger du mig som terapeut i Silkeborg
Når du vælger terapeut, vælger du ikke kun en metode – du vælger et menneske, du skal føle dig tryg hos. Jeg tilbyder et nærværende og professionelt terapirum, hvor du bliver mødt præcis dér, hvor du er. Hos mig får du:
- En erfaren terapeut i Silkeborg, med solid faglighed og personlig erfaring med stress, angst og følelsesmæssige kriser
- En helhedsorienteret tilgang, hvor krop, sind og følelser arbejder sammen – så forandringerne forankres dybt og varigt
- Et trygt og roligt terapirum, hvor der er plads til både sårbarhed, håb og udvikling
- Individuelt tilpasset terapi, hvor tempo og metode altid tager udgangspunkt i dig og dit nervesystem
- En terapeut, der holder retning og håb, også når du midlertidigt har mistet kontakten til dit eget
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale, hvis du ønsker at mærke, om jeg er den rette terapeut for dig.
Uddannelser og kurser
- Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, Tobias Skolen
- Certificeret Hypnotisør og Hypnoterapeut, Hypnosehuset Danmark
- Certificeret Soul Key Terapeut, Julie Mariel
- Mindfulnessinstruktør, Susanne Wexø
- Kursus i chok- og traumeforløsning, Dorte Trønninge
Kontakt mig
Soffiah Solborg
-
Christian 8.s Vej 60, 1. sal
8600 Silkeborg - 5192 2752
- mail@soffiahsolborg.dk
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker uddybende information om et terapiforløb hos mig.
Jeg kan kontaktes på SMS, mail eller på telefon. Hvis ikke jeg har mulighed for at besvare dit opkald, er du velkommen til at indtale en besked på min telefonsvarer – så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Jeg ser frem til at tale med dig.
Book en gratis forsamtale
Er du klar til at tage næste skridt mod større indre ro og forandring?
Klik på knappen nedenfor, udfyld og send formularen. Så kontakter jeg dig hurtigst muligt for at aftale en tid til en afklarende og uforpligtende samtale om, hvad der vil være det rette for dig.